Februar 2018 - den bedste måned :-)
Vi har netop afsluttet februar måned og den har været rigtig god - faktisk den bedste måned vi har haft i Lovecast historie, så det er jo fantastisk dejligt. Jeg vil ikke komme ind på hvad vi præcist har omsat for, og der er stadig et stykke vej til at blive en rigtig virksomhed med mulighed for at ansætte mv. Jeg er dog stadig godt tilfreds med resultatet. Nu skal vi bare fortsætte de gode takter, så er jeg ret overbevist om at det nok skal lykkes - også selv om der skal ret meget mere til og det kræver en kæmpe indsats.
I februar har vi lavet aftaler med ti nye terapeuter om profilering på Lovecast - og så har vi samtidig sagt favel til tre. Det er altid lidt trist at skulle lukke kunder ned, men omvendt skal jeg nok vende mig til at det er en helt naturlig udvikling, så længe vi også har en stor andel der rent faktisk gentegner.
Lovecast omtalt
Det betyder alt for os når Lovecast bliver omtalt i forskellige sammenhænge - både på de sociale medier og i pressen - eller når bare private hjemmesider pludselig får øjnene op for noget af det content vi har produceret og tænker at det giver menning at dele med andre. Det bekræfter nemlig i høj grad at vi er på vej i den rigtige retning. Her kan du se vores nyeste omtale jeg faldt over fra Århus om parterapi og kommunikation.
Forestillingen "Tændt" - Teater momentum
Vi er blevet inviteret til VIP forpræmier på forestilligen "Tændt", på teater momentum i Odense. Det er super fedt og helt klart også en anerkendelse af det arbejde vi lægger i sitet. Inden forestillingen kommer vi med et oplæg omkring vores platform og det vi tilbyder - både til private og til terapeuter og sexologer. Vi håber at det kan være med til at booste vores tilgang af kunder - både på Fyn og i Odense - men også i Århus og København.
Nye tiltag på Sitet
Vores besøgstal på Lovecast betyder rigtig meget - faktisk er det altafgørende for om vi har succes eller ej. Besøgstallene ligger relativt stabilt, dog med en stigende tendens. Vi har omkring 100 unikke besøgende om dagen og der hvor jeg ser vores bedste muligthed for at skabe endnu større værdi for vores kunder er ved at øge konverteringer - altså antallet af besøgende der vælger at kontakte en parterapeut eller en sexolog.
Derfor har vi opdateret designet på udvalgte profiler og vi kører i øjeblikket en "splittest" for at finde ud af hvordan brugere tager imod de nye tiltag og hvilke knapper og design på sitet der fungerer mest optimalt. Vi har samtidig også ændret lidt på udformningen af vores lokal landingssider så man hurtigere får et bedre overblik over parterapeuter i lokalområdet. De sidste sider vi har ændret er sider om parterapi i Roskilde og parterapi i Vejle, så nu bliver det spændende at se effekten - vi har virkelig forsøgt at forbedre kvaliteten.
Nye mål i marts og april
I marts og april har vi nye ambitøse mål for vores omsætning. Det er nu vi skal vise at virksomheden kan blive rigtig lønsom og at konceptet rent faktisk fungere. Vi skal derfor i de to næste måneder laver aftaler med 24 nye terapeuter. Det er et ambitiøst mål som på alle måder vil overgå alt hvad vi tidligere har nået før. Men det er samtidig et mål der er super afgørende for virksomheden fremadrettet og vores muligheder for at vækste. Nu bliver det spændende at se om vi når det - jeg skal nok skrive en opfølgning her på bloggen, så I kan følge med i fremgangen.
Det var alt for nu!