torsdag den 19. april 2018

Nyt initiativ - plus det løse

Så kommer der her lidt nyt fra Lovecast. Vi har netop lanceret en ny mulighed for at støtte vores arbejde med at udbredde parterapi og hjælpe par til et bedre og mere frugtbart parforhold. Vi mener at meget af alt det indhold vi leverer omkring parforhold og de problemer par oplever, er af så samfundsnyttig karater, at vi nærmest burde være på finansloven ;-) Det er selfølgelig sagt med et stort glimt i øjet og et smil på læben, men vi tænker alligevel, at mange måske godt kunne få lyst til at støtte projektet og det arbejde vi udfører. 

Derfor har vi lavet sitet: Lovecastlisting.dk. Lovecastlisting er et site, hvor brugerne har mulighed for at støtte Lovecast. På sitet kan man donere 275 kr. til Lovecast - tilgengæld kvitterer vi med et tak på vores hjemmeside og man bliver samtidig oprettet på Lovecastlisting som partner. Vi håber på at få en masse interesserede brugere til at benytte muligheden og er netop nu igang med at lægge sidste hånd på en video, som forklarer konceptet nærmere. 

Ellers er der ikke så meget nyt for denne omgang. Jeg vender snarest tilbage med en update.

Hav en dejlig dag! 

tirsdag den 3. april 2018

Vores platform tager for alvor form

Vi har arbejdet rigtig hårdt gennem de to sidste år for at få vores online portal/platform til at spille. Især har jeg investeret rigtig meget tid og energi i projektet, som da også er skredet langsomt fremad. Ofte tager tingene langt længere tid end forventet og når man endelig er færdig dukker der som regel nye uforudsete problemer op - det er lidt ligesom et parforhold.

Jeg må konstatere at det at være selvstændig er langt hårdere og mere langstrækt end jeg havde forventet og især har det været sværere at engagere vores følgere op de sociale medier - i særdeleshed Facebook - end forventet. Det er en ting vi kommer til at fokusere endnu mere på i fremtiden.

Et skridt frem - og I kender resten


Vi støder konstant på nye uforudsete udfordringer som gør det hele svært. Vi modtog pludselig en opsigelse fra en terapeut som ikke kunne tage flere klienter! En problemstilling vi ikke havde set før, da vores opgave primært har bestået i at skaffe så mange klienter som overhovdet muligt.

Tilgengæld er der også sket en række rigtig gode ting for Lovecast. Jeg har bl.a. været i radioen på P4 og fortælle om parterapi og hvordan skilsmisser påvirker samfundsøkonomien. De var virkelig interessant og vi kunne også straks se vores besøgstal stige.

Derudover har vi bidraget med indholdet til en artikel om parforhold, hvor vi kommer med gode råd til at styrke parforholdet og få arbejdet med de grundlæggende problemer som mange par oplever. Du kan læse artiklen her.

Men ellers er tanken at kæmpe videre og forsøge at udbredde vores platform, så endnu flere kan få kenskab til os og det vi skriver.