Nu er det efterhånden noget tid siden jeg har skrevet noget på denne blog. Sidste gang var faktisk lige da Coronakrisen brød ud og rigtig meget er sket siden da. Vi var heldige da vores forretning ikke blev nævneværdigt ramt af krisen, hvilket skyldes flere ting.
For det første er vi et mellemled mere kunder og terapeuter. De fleste terapeuter oplevede et kraftig fald i antallet af henvendelser da krisen brød ud, men det smittede ikke direkte af på vores forretning. De fleste ville nemlig gerne bevare muligheden for at få de klienter, der trods alt stadig gerne ville i parterapi.
For det andet er vores forretning baseret på års abonnementer - som terapeuterne betaler en gang om året. Og selvom der var nogle gentegninger under krisen - og selv om nogle spurte om udsættelse af deres betaling - var langt de fleste kunder, ikke nogle der skulle gentegnes under krisen. Derudover er det ofte sådan, at når krisen kredser og konkurrencen spidser til, har flere behov for vores service og os som samarbejdspartner - og det er jo dejligt.
Ellers har vi fået holdt lidt ferie og virkelig nydt sommervarmen.
Nyt fra platformen
Vi opdaterer løbende platformen og har stort fokus på UX og vores nye "mobile first" design. Det betyder og vi konstant har fokus på at forbedre brugeroplevelsen, og vi kigger rigtig meget på hvordan vores besøgende navigerer rundt på sitet. Vores mål er naturligvis at få så mange som overhovedet muligt til at kontakte en af vores terapeuter eller købe et af vores online kurser. Denne del af forretningen er stadig ikke særlig stor, men det håber vi at kunne ændre på sigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar